Kunne du tænke dig at udvide dit kendskab til gravelruter, eller leder du efter nye måder at udforske nye territorier? I denne artikel får du inspiration til, hvordan du kan finde, planlægge og udvide dit sortiment af gravelruter – om du foretrækker apps og websider eller et godt gammeldags analog kort.
Cykelapps og websider
Der findes efterhånden mange apps og websider, som kan bruges til at planlægge og udforske ruter til gravel. Mange af disse websider er på engelsk, men du kan godt finde gode og velbeskrevne ruter på dansk. Du skal bare lede de rigtige steder. Her følger nogle ideer til apps og websider.
Gravelmap.com
Det første sted at hoppe hen er på gravelmap.com. Her får du via et kort et overblik over et stort grusveje, stier, mountainbikespor m.m. i et givent område. Gravelmap blev startet med det formål at give folk en måde at opdage nye grusveje og ruter på, og et værktøj, hvor man selv kan uploade og administrere sine ruter, som andre kan bruge.
Gravelmap.com er et godt kortlægningsværktøj til planlægning af ture, og når du står i terrænet og er ”løbet tør for grus”, Du kan bruge kortet uden at skulle oprette en bruger. Bemærk: Kortet kan godt virke lidt overvældende, hvorfor det er godt at bruge filteret.
Strava
Strava er en alsidig træningsapp, elsket og brugt af mange motionister og professionelle atleter. ”Hvis det ikke er på Strava – er det ikke fundet sted”, som man siger.
App´en giver dig mulighed for at oprette dine egne ruter, følge populære stier i dit område og deltage i udfordringer og konkurrencer. Strava har rigtigt mange brugere, hvorfor der ligger et utal af ruter på verdensplan – selvfølgelig også ruter til gravel. Strava findes både som app og webside, hvilket er en fordel, når du skal planlægge din rute hjemmefra. Bemærk dog, at ruteplanlægning og lignende funktioner er mulig i premiumversionen. Strava kræver at du opretter en bruger.
[content-egg module=AE__cykelpartnerdk template=item]
Komoot – hike, bike & run
Komoot er kendt for sine detaljerede ruteanbefalinger og funktioner til cykling – også gravel. I Komoot kan du både finde andre brugers ruter, men også uploade angive dine egne. I kortet angiver du dine præferencer – om det er grusveje eller stier – og Komoot vil foreslå en rute, der passer til dine behov.
Appen giver også adgang til offline kort, hvilket er anvendeligt, når du befinder dig i områder uden mobilsignal. Komoot findes både som app og webside, hvilket er en fordel, når du skal planlægge din rute hjemmefra og eksportere din rute-fil til din cykelcomputer. Bemærk at Komoot kræver du opretter en bruger for at kunne gemme ruter.
Trailforks
Hvis du er en ivrig mountainbiker eller gravelrytter, er Trailforks måske en app til dig. Her finder du oplysninger om mountainbikespor og grusruter over hele verden. Du kan finde detaljerede kort, beskrivelser og anmeldelser fra andre brugere, der hjælper dig med at vælge den bedste rute.
Personligt er jeg mest begejstret for Komoot som planlægningsværktøj, men det virker til at Trailforks har et større community af brugere, som bidrager med ruter og data. Der findes en gratis og en betalt version af Trailforks.
[content-egg module=AE__cykelexpertendk template=item]Udforsk dit nærområde med digitale kort
Selvom Google Maps ikke er specifikt designet til cyklister, kan det stadig være en værdifuld ressource for at planlægge dine ture eller til at orientere dig med, når du står derude i terrænet og ikke kan finde flere grusveje. Hvis du skal planlægge en tur med Google Maps, kan du aktivere cykelnavigationslaget og se cykelstier og anbefalede ruter. Dette giver dig mulighed for at undgå trafikerede veje og vælge mere naturskønne ruter.
Analoge kort
Selv i vores digitale tidsalder kan det være brugbart at planlægge sin cykelrute med et analog printet kort. Det kan være med til at give dig et mere detaljeret kendskab til det terræn, du skal færdes i samt det totale overblik – og især, hvis du skal køre langt eller er af sted på Bike packing i flere dage. Her er et par ideer til bøger med cykelruter og analoge kort, der kan hjælpe dig
Topografiske Kort
Topografiske kort er anvendeligt for dig, som leder efter dybdegående information om terrænet. Det topgrafiske kort viser koter, højdekurver, stier og vandløb, hvilket gør det nemt at identificere potentielle ruter. Du kan ofte finde topografiske kort i boghandlen eller websider som har et udbud af specialiserede kort.
Kort over nationalparker og naturreservater
Planlægger du at cykle i nogen af vores nationalparker eller naturreservater, bør du besøge deres websteder eller besøgscentre. De tilbyder ofte gratis kort og ressourcer, der er specifikt udviklet til cyklister.
Facebookgrupper og blogs
Sociale medier er fyldt med cykelgrupper og fora, hvor folk deler deres oplevelser og ruteanbefalinger. Facebook og andre platforme kan være guldgruber af viden om gravel, ruter, grej fra brugere, som gerne deler ud af deres viden og erfaring.
- Gravel Cycling Denmark på facebook
- Gravel Bike Østjylland på facebook
- Jørgen Langagers blog om Mtb- og gravelruter
Udvid dine mentale landkort
Næsten hver gang jeg cykler gravel, forsøger jeg at blive lidt klogere på, hvor jeg er og udvide mit mentale landkort.
Når vi færdes udenfor og i naturen, er vi ofte understøttet af GPS, og vi overlader det at finde vej og fortælle hvor vi er, til teknologien. Det her tip handler om, at udvide dit mentale landkort – nogle gange sammen med teknologien.
Du kender det sikkert. Gennem årene er du som motionist på racercykel eller mountainbike måske allerede blevet bekendt med dit nærområde. Du har udviklet en mental model over ruter, stier, veje og sammenhængen mellem dem? Hvis ikke – er det oplagt at komme i gang – og hvis du allerede har, kan du måske udvide dit lokalkendskab endnu mere.
Find ny inspiration i dit nærområde
Hvis du ikke allerede har kørt dit lokalområde over en 30-40 kilometers radius tyndt, vil du sikkert kunne finde ny inspiration og nye gravelruter. Hvis det er tilfældet, vil jeg anbefale, at du begynder at opdyrke et andet område. Til inspiration kan du med fordel bruge nogle af de værktøjer, jeg har beskrevet i artiklen her, som forberedelse – så du har et udgangspunkt.
Det handler om at sætte fornyet opmærksomhed på det velkendte. Gå f.eks. på opdagelse på grusveje eller skovstier, du jævnligt passerer. Du kan så bruge digitale kort til at understøtte dine antagelser ude i terrænet eller finde tilbage på vejen, hvis du farer vild. Vær opmærksom på, at det godt kan koste tid og besvær – hvis du farer vild, møder en blind vej og må vende om. Men det er med til styrke din forståelse af det område, du færdes i.
Et fornyet blik på dit lokalområde kan åbne døren til ny oplevelser og udvide dit mentale landkort.
Spørg de lokale eller den nærmeste cykelhandler
Jeg har flere gange fået et godt tip om en gravelrute i een af mine foretrukne cykelforretninger i byen. Den lokale cykelbutik kan gemme på et skatkammer af information om de bedste ruter i lokalområdet, og hvordan veje og stier er bundet sammen. Personalet er normalt kyndige og kan ofte give dig råd om stier og terræn.
Er du glad for at cykle sammen med andre og vil du gerne ud i foreningslivet, kan en måde at lære nye mennesker og ruter at kende, være at melde sig ind i en lokal cykelklub. Gravel er efterhånden blevet så populært, at der er en gruppe, som udelukkende kører gravel hele året eller i løbet af vinteren, og deres viden og erfaring er ofte uvurderlig.
God graveltur
Billede: Markus Spiske
Læs også om andre gravelcykler
Artikler om gravelcykling
- Ordbog for gravelcykling
- Test af Panaracer Gravelking SK
- Graveldæk: Schwalbe G-One Bite VS Continental Terra Speed
- Gravel: Værktøjer til at finde og planlægge gravelruter
- Hvad er bikepacking?
- Guide: Gravelcykel dame – Se hvad du skal vælge
- Graveldæk 27,5 tommer
- Landevejsdæk til gravelcykel
- Kan man sætte graveldæk på en racer?
- Hvad er gravelcykling?