Spring til indhold
Racercykel med graveldæk
Hjem » Artikler » Kan man sætte graveldæk på en racer?

Kan man sætte graveldæk på en racer?

Skal din racercykel på gruseventyr eller vil du prøve gravel af med en gammel racercykel? I denne artikel får du et par fifs til at finde ud, om du kan sætte et cross- eller graveldæk på en racer.

Det er en oplagt idé at prøve gravelcykling og sætte graveldæk på sin racercykel.

I mange tilfælde kan det sagtens lade sig gøre at montere bredere dæk på sin racercykel, men før du investerer i et cross- eller graveldæk, bør du være sikker på, at din cykel er dimensioneret til det.

Læs også artiklen: ‘Sådan finder du en gravelcykel’

Et graveldæk kræver ekstra plads

Graveldæk er pr definition et grovere dæk med tykkere gummi og mere slidbane end et regulært racerdæk. Graveldækket  fylder mere. Både i højden og i bredden.  

Maksimal dækbredde afhænger af to ting: Frigang ved ramme / gaffel og fælgbredde.

Et gennemsnitligt graveldæk ligger nok omkring 35-38 mm i bredden, men du kan godt få crossdæk som er 33 mm. Det er disse dækbredder, som angiveligt vil være anvendelige på en regulær racercykel.

Bredden på et cykeldæk angives i tommer og millimeter. Her kan du eks. møde tallene 28 x 1.75 tommer, som i franske mål defineres som 700 x 45C. Altså, et 28 tommer dæk som er 45 mm bredt.

Langt de fleste racercykler, som triller ud af cykelbutikken i dag har god plads, så du kan køre op til 38 – 40 mm (måske mere) brede dæk, og de kommer med et skivebremser. Det ses tydeligt i eksemplet herunder.

Billede af en ældre racercykel

Har du en ældre racer, og ønsker du at montere et graveldæk, skal du være opmærksom på, hvor meget plads der er til et bredere dæk. Check bl.a. pladsen omkring bremser og forgaffel samt bagbremser og pladsen mellem bagdæk og sadelrøret.

På lidt ældre racercykler er det dog anderledes. Her skal du være opmærksom på, at pladsen kan være lidt trang – og at dine bremser – både foran og bag kan udgøre en begrænsning for, hvor bredt et dæk, du kan montere.

Vær også opmærksom på, at der ved baghjulet kan blive et issue omkring at dækket kan komme i karambolage med rammen, fordi at et cross- og graveldæk ofte er højere.

Vær også opmærksom på dine fælge (hjul) er brede nok til, at du monterer et cross eller gravedæk, som er fx 33 mm bredt. Din fælg kan risikere at være for smal. Check evt. denne side for mere info om kompatibilitet på dæk og fælg (eng)

Sådan ser du, om der plads til et graveldæk på din racer

Sådan gør du:

  1. Undersøg bredden på dit nuværende racerdæk – er det 25, 26 mm. bredt?
  2. Check din fælgbredde. Kan din fælg håndtere et dæk som er fx 8 mm bredere?
  3. Brug et målebånd og mål både bredde og højde omkring dækket – både foran ved forgaflen – men også bagtil ved sadelrør og bagstræbere.

Hvad er der plads til på din racercykel?

Hvilken hjulstørrelse / -diameter på dækket?  

Graveldæk kommer normalvis i diameteren 27,5, 28 og 29 tommer (ETRTO). Når du køber et graveldæk, vil du eks. møde tallet 700 x 42C (franske mål), hvilket betyder det er et dæk med en diameter på 28 tommer dæk og en bredde på 42 millimeter.

Langt størstedelen af racercykler er 28”, men undersøg det lige for at være sikker. Du finder hjuldiameteren på siden af dækket på din racercykel. Her vil den være opgivet som fx 700 x 25C.

Hvilken hjulstørrelse skal dit nye graveldæk passe til?

Hvilket graveldæk skal du vælge?

Når du har undersøgt, hvad din hjuldiameter er, samt hvor meget plads, du har at gøre med, er der et par enkle fifs til at finde det graveldæk, som passer til dig.

Læs også artiklen: Guide: Dæktryk til gravel på cykelmotion-online.dk

Grundlæggende handler det om, at finde et dæk, som passer til det terræn du kører – eller ønsker at køre i. Generelt kan man sige, at det smalle dæk – omkring + 33 mm – er hurtigt og let, og at det performer bedst på hårdt og jævnt underlag uden alt for meget løs grus.

Det brede dæk derimod – omkring +38 mm – klarer sig godt i det løse underlag mellem sten, sand og mudder – og så er komforten mærkbar. Jo bredere dækket er, desto nemmere er det at styre i det ujævne terræn.

 

 

 

Billede: Kuchihige Saboten