Spring til indhold
Hjem » E-gravel bikes

E-gravel bikes

El-gravelcykler har gjort deres indtog på gravelscenen, og der findes allerede mange fine modeller derud som er kompatible og helt i tråd med de konventionelle gravelcykler derude. Vi har samlet et overblik over nogle af de mest populære el-gravelcykler lige nu.  

Hvad er en e-gravelbike?

En e-gravel bike er en gravelcykel med motor og batteri. En E-gravel bike kan give dig ekstra kraft, når du cykler, hvilket kan være nyttigt, når du færdes ude i terrænet på ujævne, stejle grusveje og stier. Ligesom E-mountainbiken er E-gravel bikes blevet populære i de senere år – især i Sydeuropa, men cyklerne har allerede gjort deres indtog i Danmark og er er allerede flere modeller at vælge mellem.

Hvilke slags E-gravel bikes findes der?

Der findes flere modeller og især de store cykelproducenter, har en e-gravelcykel i deres line up. Her kommer nogle af de gængse:

Hvor hurtig kan en E-gravel bike køre på el?

En E-gravelcyke kan køre op til 25 kmt på strøm.

Hvilken motor sidder på en E-gravelbike?

Langt de fleste E-gravel bikes, som lander på markedet i øjeblikket, har en centermotor. Centermotoren er placeret i cyklens krank, hvilket giver en mere jævn kraftoverførsel og et lavere tyngdepunkt.

Centermotorer kan have forskellige placeringer i forhold til krank, og nogle modeller kan f.eks. være placeret tættere på pedalerne eller i midten af rammen dvs. integreret i skrårøret. Det gør at motor og batteri integreres på en fin måde i rammens design.

Centermotoren har vist sig at være den foretrukne. Bl.a. fordi at batteriet kan integreres lige ved siden af i cyklens ramme og fordi motoren ligger så tæt på cyklens tyngdepunkt.

Der findes og så E-gravelcykler med baghjulsmotor, som er placeret i navet på baghjulet. Denne type motor kan give mere kraft, men kan også føre til en tungere cykel og kan påvirke cyklens balance. Derudover kan du finde cykler med forhjulsmotor, som er placeret i navet på forhjulet. Denne type motor kan give mere trækkraft, men kan også påvirke cyklens håndtering og balance.

Motorens kraft og batterikapacitet

Ud over motortypen kan e-gravel bikes også have forskellige niveauer af kraft og batterikapacitet. De fleste modeller har flere forskellige kraftindstillinger, der kan justeres for at tilpasse kraften til dit behov, og batterikapaciteten kan variere fra model til model, afhængigt af hvor langt du ønsker at kunne køre på en enkelt opladning.

Batteristørrelsen kan ligge på omkring 250 – 500 Wh afhængig af mærke og model. Cannondale og Giant har bl.a. modeller der har en ekstra ”energy pack” i form af et ekstra batteri, som kan forøge din rækkevidde.

Hvor vælge en E-gravel bike frem for en almindelig gravelcykel?

Fremtiden er elektrisk, og vi vil fremover komme til at se en elektrificering af stort set alle cykeldiscipliner og typer. Derfor er det nærliggende at gravelcyklen også oplever en elektrificering.

Hvad er det så, der kan få os til at vælge en E gravel bike fremfor en almindelig gravelcykel?

Den elektriske gravel bike åbner op for, at langt flere – ja, selv børn, ældre og mere utrænede kan komme på cyklen og få nogle gode oplevelser ude i terrænet og naturen.  Den elektriske motor kan hjælpe med at udligne forskellene i fysisk form og dermed give flere mulighed for at nyde fordelene ved at cykle gravel.

Rækkevidde og muligheder

Rækkevidden bliver længere og udfoldelsesmulighederne flere på en E-gravel bike. På den elektriske gravelcykel vil de fleste kunne køre ruter og distancer, som de umiddelbart ikke ville være i stand til at køre på en almindelig gravelcykel.

Alt i alt gør den ekstra kraft fra motoren dig i stand til at tackle mere udfordrende terræn og cykle længere uden at skulle bekymre dig så meget om træthed eller modvind.

Tendensen er, at flere og flere vælger en E-bike, og man ser også folk som tidligere har sværget til en almindelig gravelcykel, vælge en elektrisk gravelcykel for at prøve noget nyt, for cyklen er faktisk sjov at køre på. Flere giver udtryk for, at det faktisk er lidt ”sjovere” at cykle på en eldrevet cykel.

Hvad kan du opleve på en E-gravel bike?

At cykle på en gravel kan give dig en unik og spændende cykeloplevelse, som adskiller sig fra andre cykeldiscipliner. En gravelcykel er designet til at tackle alle former for terræn fra grus til asfalt. Cyklen kan give dig frihed til at udforske landskaber, som du måske ikke ville have været i stand til at nå med andre cykler.

Komfort

En gravel bike er udviklet med komfort in mente, og du vil opleve at den er mere komfortabel end den traditionelle racercykel eller mountainbikes, og det skyldes bl.a. den mere oprejste kørestilling og mere dæmpning i rammen. Det kan være mere behageligt for længere ture, og når du har brug for at cykle på ujævne overflader.

God rækkevidde på en e-gravel bike

En e-gravel bike kan bruges til mange forskellige formål, som f.eks. cykelture, træning, pendling eller cykelferie. Det gør det til en alsidig cykel, som kan tilpasses til forskellige behov og cykeloplevelser.

Gravelcykling tilbyder dig rig mulighed for at udfordre dig selv både fysisk og mentalt. Det ujævne terræn og de varierende forhold kræver ofte mere teknisk dygtighed og fokus, og du vil opleve en følelse af at overvinde udfordringer og forbedre dine tekniske færdigheder på cyklen.

Naturen er din legeplads på en gravelcykel. Gravel kan give dig mulighed for at komme ud i naturen og få frisk luft, samtidig med at du får motion. Det kan være en fantastisk måde at slippe væk fra hverdagens stress og jag, og nyde naturen og landskabet omkring dig.