Vil du gerne ud og opleve naturen på tæt hold og komme væk fra asfalt, watt-tal, intervaltræning og præstationer målt i tid? Så er gravelcykling måske noget for dig.
Gravel biking – eller gruscykling oversat direkte til dansk – opstod i USA for godt og vel 5 – 10 år siden. Man mener, at gravelcykling er udsprunget fra cykelcross og landevejscykling og er opstået med udgangspunkt i et behov for at udforske terrænet og naturen på racercyklen.
Hvad er gravelcykling?
Gravelcykling er simpelt. Der er ingen opskrift på, hvordan du gør. Du skal bare af sted – ud i terrænnet og helst på et ujævnt underlag med noget grus under dækkene.
Naturoplevelser og det sociale element
Gravel forener cykeltræning med, det sociale og naturoplevelserne. Mange oplever, at Gravel kan være en fed måde at komme mentalt væk fra hverdagen og en træningsform, som giver plads til være til stede i nuet og reflektere over den natur man færdes i.
I Gravel taler man om, at det er mere accepteret, at man er på forskellig niveau, og det er normalt, at man kører sammen og venter på hinanden, hvis det bliver nødvendigt – ganske ligesom i mountainbike.
Det er ikke ligesom på landevej, hvor det ofte gælder om at hænge på, ellers bliver du sat. Men det sagt, så kan du med garanti også finde gravelcykling, hvor der bliver kørt stærkt.
Cannondale Topstone Carbon 5 2021
Avanceret gravelbike til motionisten eller pendleren der vil være i stand til at køre under alle forhold. Topstone Carbon har indbygget et helt nyt, og ultra let affjedringssystem, på den bagerste del af rammen kaldet Kingpin. Topstone Carbon er en allroad bike med geometri baseret på Synapse...
Cannondale Topstone 2 2021
Cannondale Topstone er en gravel cykel til motionisten eller eventyreren, der ønsker at udfordre alverdens terræn. Masser af muligheder for at montere tilbehør gør den til den perfekte partner på langture.Brug den til alt tænkeligt - også velegnet til pendleren. Aluminiumsramme samt en lækker...
BMC Roadmachine X 2021
BMC ROADMACHINE X er en gravelbike ligesom URS modellen. Roadmachine X er i aluminium, og er en alsidig racercykel du kan tage med ud på gruset. Den er ikke designet til brug på spor i skoven. Roadmachine X er en komfortabel og knap så agressiv gravelbike der sikrer du kan tage lange ture på...
Se mere end 50 gravelcykler hos Cykelexperten.dk
Hvad kan du bruge din gravelcykel til?
Når man lige har anskaffet sin nye gravelcykel, er det meget normalt at bruge lidt tid på at prøve nogle ting af og se hvad cyklen er skabt til.
Skal jeg absolut køre grus hele tiden, eller kan jeg tage cyklen med i skoven på det lokale mountainbikespor? Kan jeg bruge min gravelcykel som pendlercykel? Kan den bruges til at cykle langs havet? Tjaa.. Der er lige så mange anvendelsesmuligheder, som der er svar, tænker jeg.
Selvom gravelcykling i disse år oplever en vældig popularitet, og mange aktører, producenter og meningsdannere forsøger at give deres version af gravelcykling, er motionsformen stadig et relativt uskrevet blad.
I sidste ende er det dig der definerer, hvad gravelcykling er for dig – og hvordan det skaber værdi for dig som udøver og motionist.
Se graveldæk fra Schwalbe hos dæktilracercykel.dk
Hvor kan man cykle gravel i Danmark?
Danmark er et velegnet gravel-land. Vores land er som udgangspunkt opbygget som et landbrugsland med et net af veje, grusveje og stier, som er offentlig tilgængelige – Ja, du kan stort set cykle over alt. Der er dog regler der gælder på en privat lodsejers grund – og dem skal du respektere.
Ruter og fællesskaber omkring gravel
Det er ikke alle, som har adgang til grusveje og at få indfriet eventyret. Og det er heller ikke os alle der har tiden, spontaniteten eller tålmodigheden til at kaste sig ud i det ukendte.
Alt for mange blinde veje og umærkede skovstier, som ender i ingenting kan godt koste på tiden og tålmodigheden. Men bare rolig, der er hjælp at hente.
Har du en nyere cykelcomputer med GPS kan du lave din egne ruter hjemmefra i eksempelvis Strava eller en anden ruteplanlægger software. Bedst af alt er det, at melde dig ind i en facebookgruppe om gravelcykling, hvor ligestillede gravelentusiater deler deres erfaringer og ofte ruter.
Der er nogle gode fællesskaber omkring gravelcykling, og hvis du er heldig, kan du hooke op med en lokalkendt, som kan guide dig i området – så får du det hele at se med lokale briller og undgår alt for mange forhindringer og blinde veje. Det er også normalt, at der arrangeres social rides, som du kan melde dig til.
Bike packing
Teltkulturen og overnatning i det fri er også en del af gravel og konceptualiseret under begrebet Bike packing. Når du har telt og sovepose med på din cykel, er din aktionsradius større, og du kan virkelig komme vidt omkring, og bruge gravel som decideret hiking – bare på racercykel. Læs også artikel om Bike packing.
Hele overnatnings-elementet giver god mening, og en endnu større nærhed til naturen og et forstærket element af eventyr. Man kan selvfølgelig vurdere, om man vil sove i telt, shelters eller tage luxus-udgaven og bo i B&B.
Overnatningsmuligheder og pakning af cyklen
I forhold til vores naboer i Norge og Sverige, som har ”Allemandsretten” til at overnatte i naturen, er det ikke tilfældet i Danmark.
Ikke desto mindre findes der rigtigt mange steder, hvor du må slå et telt op eller hvor du kan overnatte i shelters. Du kan få et godt overblik over teltpladser og shelters på Udinaturen.dk og oplevgudenaa.dk som begge er digitale friluftskort.
M-Wave Rough Ride - Cykeltaske til stel - Vandtæt - Sort - Str. op til 4.2 liter
AGU Venture Tube Frame-Pack - Steltaske - 5,5L
Blackburn Outpost Frame - Steltaske Gravel - Large
Ligesom den klassiske tour-cykel er gravelcyklen ikke bygget til at bære ligeså meget bagage.
Derfor gælder det om at keep it simple og pakke din cykel så fornuftigt som muligt. Bikepacking kræver at du har nogle egnede cykeltasker og at din gravelcykel er klar til, at du kan montere tasker, bagagebærer m.m.
Mange modeller er skabt til bikepacking, men tag alligevel lige undersøg mulighederne for montering før du investerer i tasker.